
Retreat - giv slip og forstærk dine energier
Sæt en weekend af til fordybelse og forbundethed med naturen. I svedehytteceremonien træder vi ind i jordens livmoder, hvor vi med varmen, de traditionelle sanger og trommen bliver genfødte i dette samme liv.
Gennem århundrede gamle ceremonier guider vi dig igennem en rejse ind i dig selv, hvor du skal på nysgerrig opdagelse efter hvad du gerne vil forstærke og hvad du ønsker at slippe.
Vi håber du har lyst til at være med.
Sebas, Dea og Joan
Program
Fredag
Ankomst hvor vi lander stille og roligt. Der vil blive serveret let aftensmad for dem der ønsker det og blive afholdt trommemeditation rundt om bålet, samt en introduktion til arbejdet lørdag.
Lørdag
Forberedelse af svedehytten i fællesskab
Svedehytteceremoni
Med ønsket om, at skabe dyb forbindelse til os selv og til alt omkring os, går vi i svedehytten med en intention, noget vi vil bede om hjælp til eller noget vi vil sige tak for.
Gennem hele ceremonien synger vi traditionelle sange og bruger trommen til.
Cirkel
Efter svedehytten samles vi i cirkel omkring et krystalgrid til en ceremoni, hvor vi med hjælp fra den spirituelle værktøjskasse arbejder videre med de indsigter vi har fået i forbindelse med svedehytten. Hvad ønsker du at slippe, hvad ønsker du at tiltrække mere af i dit liv.
Aftenen sluttes af rundt om bålet for dem der ønsker det.
Søndag
Opsamling og afrunding
Vi mødes i cirkel og får lov til at mærke efter hvor weekenden har båret os hen, inden vi igen går hver til sidst.
Praktisk
Tilmelding send en mail til intuitivcoach@joanlocht.dk.
Ankomst fredag sidst på eftermiddagen. Sluttidspunkt søndag sidste på formiddagen.
Pris - Der er ikke fastsat en bestemt pris. Man betaler efter evne. Foreslået donation kunne være kr. 2500,- for weekenden.
Der er fuld forplejning - husk at gøre opmærksom hvis du har særlige kosthensyn.
Adresse Nautrupvej 45, 7870 Roslev
Ophold
Du overnatter i medbragt telt og har overnatnings- og personligt grej med hjemmefra. Husk påklædning til svedehytten. Der anbefales løstsiddende tøj og at mænd er i lange shorts og kvinder i kjole eller lang nederdel.
Os der guider dig igennem weekenden
Sebas Kiej er muisca fra de colombianske Andesbjerge. Han er vokset op med traditionerne og er ceremoniel leder, og har et stort ønske om at dele sin viden
Dea Sofie Kudsk er gift med Sebas. Hun har gennem Sebas og hans familie fået kendskab til traditionernes rigdom, og har de sidste ni år forsøgt at lære så meget som muligt.
Joan Locht er til daglig intuitiv coach, hvor hun hjælper private og erhvervsfolk med at lære at lytte til den intuitive stemme der guider os hver især.
