Er du den der har det bedst og ikke kan slappe af før alle andre er glade, og kan du se dig selv, som den der giver - og giver uden at få igen. Til sidst har du givet så meget af dig selv, at du ikke har mere tilbage? Har du glemt hvad det egentlig er DU brænder for?
Er du den bedste til det du laver, på dit arbejde? Men er det ikke dig der bliver forfremmet... Arbejder du r'ven ud af bukserne, men føler du at anerkendelsen udebliver? Så kan det være du skal læse med her, og få tips til at ændre de fastgroede mekanismer i dig, som kan holde dig fast i et uønsket mønster.
Som pleaser, eller empat - så har du en "superkraft" som betyder at du kan læse andre menneskers energi. Du kan nærmest føle det andet menneske. Derfor har du lært, at justere din egen energi i forhold til dine omgivelser - du tilpasser dig i høj grad andre og du kan derved komme til at glemme dine egne behov og ønsker, fordi du har så travlt med at få andre til at føle velvære.
Det der sker, når du altid retter din egen energi ind efter andre er, at du misser dit sunshine og andre får anerkendelsen af alt dit hårde arbejde, du får f.eks. ikke forfremmelsen, lønforhøjelsen eller anerkendelsen, fordi det du gør foregår subtilt i det skjulte og så har du skabt en energi ubalance.
For alt her i verden handler om balance og energi mere end noget andet. Du giver, men får ikke igen og så slider du din energi op - så føler du dig træt og drænet. Ville det egentlig ikke også være mærkeligt andet?
Nøglen er at få bragt din egen energi hjem til dig selv og afvænne dig med konstant at tune dig ind på omgivelserne og ikke længere føle dig kaldet til at handle på det.
Det er selvfølgelig meget nemmere sagt end gjort. Denne fintuning har du skabt helt fra barnsben.
Her lærte du at justere dine følelser og energi ud fra omgivelserne - først for at please mor og far og senere i de øvrige miljøer du færdes i, for at du kunne føle dig i sikkerhed. Dvs. at du har udvidet dit energifelt rundt om dig, til at inkludere alle mulige andre også - og ikke kun dig selv.
Du har en forstærket intuition og kommer nemt til at føle dig ansvarlig på, hvad andre tænker, føler og gør. Det er en enorm byrde at bære. Husk at du kun skal være ansvarlig for dig selv og det er derfor tid til at tage din egen energi tilbage NU.
Lyder det genkendeligt det jeg skriver? Det er det i hvert fald for mig selv... Den der knugende fornemmelse i maven af, at et andet menneske ikke har det godt og ens eget behov for at ændre på det? Men skal vi det? Måske nogle gange, men langt langt fra altid. For selvom du måske kan fikse noget, er det ikke ens betydende med at DU skal fikse noget. For jeg er (tro det eller lad være) - stor tilhænger af, at vi slår os. Ofte er det når vi kommer galt afsted, eller opfører os uhensigtsmæssigt i en situation, gør noget dumt, hensynsløst eller lign. at vi lærer noget.
Det er sjældent de dage, hvor alting glider, at vi bliver frygteligt meget klogere. Så bare fordi du ser eller mærker noget der ikke er helt som det skal være, er det ikke ens betydende med, at det er gået itu, måske er det lige præcis i gang med at blive fikset og du risikerer at forstyrre den fine proces det er, at slå sig på livet og blive lidt klogere. Samtidigt har det den kæmpe store fordel, at ved "kun" at observere og ikke agere, passer du godt på dig selv og din energi og det er en kæmpe gevinst.
For mig som altid er fristet til at lappe lidt på verden, er det en kæmpe hjælp, at minde mig selv om, at nogle gange, er det smukkeste jeg kan gøre; ABSOLUT INGENTING og koncentrere mig om mit eget i stedet for.
Jeg ville ønske jeg kunne skrive til dig, hvordan du bare lige lader være med at mærke andre mennesker så tydeligt, men det hører med til "gaven" som også nogle gange føles som en forbandelse, når man er empat. Men jeg lover dig, at hvis du passer godt på dig selv og din energi, er gaverne langt større end det der ord, vi ikke lige gider gentage, for det er en gave at mærke verden præcis så tydeligt. Det er en kæmpe gave og med kæmpe store gaver, følger der også et ansvar med - et ansvar for at passe godt på dig selv, så du lige præcis kan hjælpe dem du bevidst prioriterer at hjælpe, din familie, nære relationer, gode arbejdskollager osv.
Nøgleordet her er bevidst- som at du træffer et aktivt valg. For bare fordi vi mærker noget, forpligter det os ikke til at handle på det - husk det.
Hvis du får trukket din sunshine hjem. Hvis du insisterer på at få anderkendelsen for dit arbejde. Hvis du viser tydeliget alt det du gør- så skaber du en energibalance imellem at give og at tage. Dvs når du tager imod, har du mere at give af, husk det...
Næste gang du arbejder i det skjulte for, at en anden kan høste anerkendelsen, så dræner du den del af dig, der så gerne vil hjælpe verden omkring dig.
Du skal øve dig i, at træne dig selv til at mærke efter hvad DU gerne vil i den her situation? Hvad har DU brug for?
Hvis du befinder dig i et konfliktfyldt rum, overvej om du har mulighed for at trække dig et andet sted hen, hvis du ser en der tumler med en opgave på arbejde, vent med at tilbyde din hjælp, til du bliver spurgt. Hvis du ser en person der er trist eller ked af det, så overvej om det er din opgave at trøste vedkommende... Årh Joan, er det ikke lige tough nok? Skal jeg ikke altid række ud, hvis der er en der er ked af det? Nej ikke altid... Det er ikke det samme som aldrig, men det er faktisk ikke sikkert det er dit ansvar at trøste. Det kan godt være det er, men pointen her er, at stoppe med at køre på autopilot og træffe bevidste valg i stedet for.
Vi har alle sammen haft den der veninde, der var frygtelig træt af kæresten, arbejdet, privat økonomi eller lign. men som aldrig handlende og her kan vi risikerer at fastholde dem i et uhensigtsmæssigt mønster, når vi trøster og tanker lige præcis nok energi på til at de kan forsætte. Måske er det de har allermest brug for, at falde og slå sig, for derefter at rejse sig på ny, i en anden version en smule klogere på sig selv og livet. Så nej du skal ikke altid overtage byrden og ændre energien i rummet.
Husk
Du er ikke ansvarlig for andre menneskers følelser, fordi du mærker noget behøver du ikke at handele på det
Der skal være balance imellem at give og tage imod også selvom det i dit gamle mønster er meget lettere at give. Hvis du kun giver, men ikke tager imod, skaber du en ubalance.
Vigtigheden af bevidsthed - det er ikke dit ansvar at fixe andre altid.
Konklusion
Det er super fedt, at kunne mærke andre og have muligheden for at tune sig ind på andre menneskers energier. Du kan mærke andre mere end du måske kan mærke dig selv. Det er her du skal være vågen og beskytte dit eget selv. STOP med at nedprioritere dig selv.
Giv slip på andre folks meninger og tanker og vær stjernen i dit eget liv. Du er hovedpersonen i din egen film og cast kun de øvrige "skuespillere" ud fra hvem der resonerer med din energi.
Spørg dig selv:
Er den du er i dit liv, også den du føler det er MENINGEN du skal være?
Vis forventninger opfylder du? Er det dine egne, eller andres?
Er det du gør hver dag, også noget som gør dig glad?
Jeg håber dette korte indlæg måske kan starte noget indeni dig, så du kan starte rejsen mod at finde DIT SANDE JEG i dag.
Hvis du har brug for hjælp og støtte på rejsen, står jeg altid klar til at hjælpe dig, der er ingenting jeg hellere vil end at hjælpe med at give dig et kærligt skub, for du har fortjent alt det du allerede har og så meget mere.
Commenti